Historien bag

Protein-Baren er et familie drevet koncept, som er startet af Solveig og Frank, som er mor og søn.
Solveig har mere end 20 års erfaring som restauratør og køkkenchef, og er til dagligt ansvarlig for produktudviklingen samt cateringafdeling.

Frank har mere end 10 års erfaring indenfor salg og markedsføring, og har derudover dyrket sport på eliteplan og uddannet sig til kostvejleder. Til daglig har han det overordnede ansvar for konceptudviklingen og ham I får fat i, når I kontakter Protein-Baren.

Protein-Baren blev startet med ønsket om at gøre det nemmere for folk med særlige ønsker til kosten at spise ude. F.eks. hvis man spiste på en særlig diæt eller ønskede at undgå nogle særlige råvarer. Det blev startskuddet til salatbaren på Jagtvej på Nørrebro, som åbnede i 2015.

Efter et par års stor succes og masser af søde loyale kunder, er det blevet bestemt kun at have fokus på catering til private og virksomheder, hvilket gjorde at Protein-Baren i 2017 lukker baren på Nørrebro og flytter ud i et cateringkøkken i Hvidovre, hvorfra der i dag bliver lavet masser af sund og lækker mad, som bliver sendt ud til en masse dejlige mennesker på Sjælland, som er med på vores madplaner, og som ønsker en sundere og lettere hverdag.

Vores mål er at levere til hele Danmark og at være Danmarks førende sunde takeaway-koncept, der gør det nemt for kunderne at leve sundt. Vi vil opnå dette gennem nærende og proteinrig kost, højtuddannet personale og innovativ tankegang til gavn for samfundets sundhed og vækst.

Hos Protein-Baren har vi fokus på velsmagende og proteinrig kost baseret på friske råvarer. Vi skaber overskud for vores kunder ved at tilbyde nærende take-away tilpasset en travl hverdag. Fordi vi mener at det skal være nemt, at leve sundt.